Annonce – sponsoreret indhold.

Et kabinet til elektronik, der passer til netop dit print, får du enten ved at designe og 3D-printe det selv eller ved at lade en printservice lave det efter dine mål. I begge tilfælde afgøres resultatet af, hvor præcist du har målt og planlagt, før første lag bliver printet. Standardkasser fra hylden passer sjældent til en Raspberry Pi med en ekstra HAT, et ESP32-board med en bestemt sensor eller en Arduino-løsning, hvor ledningerne skal ud på en bestemt side. Det her er en praktisk arbejdsgang, der får dig fra et fungerende print på bordet til et færdigt kabinet, som passer første gang, eller i hvert fald nærmer sig det efter en enkelt prototype.

Kabinet til elektronik: derfor passer standardkasser sjældent

Standardkasser er lavet til at passe til mange ting, og det er netop problemet. Et projektkabinet fra en webshop har typisk et indvendigt rum med faste mål, men ingen af dine porte sidder, hvor hullerne er. USB-C-stikket ligger tre millimeter for højt, ethernetstikket kolliderer med væggen, og strømkablet har ingen naturlig vej ud. Så ender man med at bore, file og lime, og resultatet ligner sjældent noget, man vil sætte på en hylde i stuen eller montere i et teknikskab.

Der er også mere praktiske grunde til at ville have et skræddersyet kabinet:

• Portene skal kunne bruges. Strøm, HDMI, USB, SD-kort og GPIO-header skal være tilgængelige uden at man skal vride eller skubbe til kablerne.
• Ledningsføringen skal passe. Sensorer, antenner, LED-strips og relæer skal have en vej ud, som ikke klemmer ledningerne.
• Varmen skal ud. En lukket kasse uden luftveje kan få en Raspberry Pi til at skrue ned for ydelsen, og kompakte ESP32-løsninger med strømforsyning kan også blive varme.
• Monteringen skal give mening. Skal kabinettet på væg, under et skrivebord, på en DIN-skinne eller i en bilkabine, er det nemmere at tegne beslaget ind end at tilpasse bagefter.

Tre veje til et kabinet, der passer

I praksis har du tre muligheder. Den første er at designe selv og printe hjemme. Det giver dig fuld kontrol, hurtige iterationer og næsten ingen omkostninger ud over filament og din egen tid. Det er den bedste vej, hvis du allerede har en fungerende 3D-printer og er villig til at lære lidt CAD. Er du helt ny, kan du starte med guiden 3D-print i hjemmet: Sådan kommer du i gang som nybegynder.

Den anden er at få kabinettet udført som 3D print på bestilling. Det giver mening, når du har brug for højere præcision, når kabinettet skal i et teknisk materiale som PA/Nylon, PC, PCTG, ASA, ABS eller kulfiberforstærket filament, eller når du skal bruge flere ens kabinetter og ikke vil sidde og printe dem alle selv. Hos en professionel printservice kan du enten levere din egen 3D-fil og få den printet, eller få hjælp til at rådgive om materiale og design. Det sparer dig også for at investere i en printer, der kan klare de mere krævende materialer, som ofte kræver lukket kammer og kontrolleret temperatur.

Den tredje vej er en blanding: Du designer selv, printer en eller to prototyper hjemme i PLA eller PETG, og sender den færdige fil til bestilling, når målene sidder. Det er den fremgangsmåde, jeg anbefaler til de fleste, fordi du får det bedste fra begge verdener: hurtig og billig afprøvning derhjemme og en præcis, robust slutversion fra en professionel.

Trin 1: Mål print, porte og komponenter

Alt starter med mål. Det lyder banalt, men det er her, de fleste fejl opstår. Databladet fra producenten er et godt udgangspunkt, men tolerancer, loddepunkter og stikkenes faktiske placering afviger ofte fra tegningen. Brug en skydelære og mål selv.

Det skal du måle

• Printets længde og bredde målt på selve printkortet, ikke på tegningen.
• Højde på alle komponenter på oversiden og undersiden, inklusive loddepinde, der stikker ud på bagsiden.
• Placering af monteringshuller målt fra to kanter, så du kan beregne positionen præcist. Mål også hullernes diameter.
• Portenes position og størrelse: USB, HDMI, strøm, ethernet, SD-kort, jackstik. Mål afstanden fra printkortets kant og fra printets overflade til midten af stikket.
• Stikkets udvendige mål, også med det kabel sat i. Mange USB-kabler har store stikhoveder, som kræver mere åbning end selve porten.
• Knapper, LED’er og displays, som skal være synlige eller kunne trykkes udefra.
• Antenner og sensorer, som ikke må blokeres af tykke vægge eller metal.

Skriv målene ned i et regneark eller på en skitse med en tydelig reference, fx printets nederste venstre hjørne som nulpunkt. Det gør det langt lettere at overføre målene til CAD, og det er også præcis den information, en printservice har brug for, hvis du bestiller.

Husk alt det, der kommer ovenpå

Mange glemmer, at printet sjældent står alene. En Raspberry Pi med en HAT, et relækort eller en køleprofil bliver højere. En ESP32 med skruklemmer eller en ekstern antenne fylder mere end selve boardet. Hvis der er et batteri eller en strømforsyning i samme kabinet, skal de tegnes med som egne klodser i modellen. Det er langt nemmere at flytte en klods i CAD end at opdage bagefter, at batteriet ikke kan være der.

Trin 2: Afsæt plads til ventilation, skruestolper og kabler

Når målene er på plads, handler næste trin om det, der ikke er printet: luft, fastgørelse og ledninger. Det er her, et kabinet bliver brugbart i stedet for bare pænt.

Ventilation

Alle elektroniske komponenter afgiver varme, og nogle mere end andre. En Raspberry Pi under belastning, en strømforsyning eller en motordriver kan blive mærkbart varm. Et lukket kabinet uden luftveje fanger varmen. Her er nogle praktiske principper:

• Placér åbninger både lavt og højt, så varm luft kan stige op og ud, mens koldere luft trækkes ind nedefra.
• Brug slidser eller små huller frem for store åbninger, hvis kabinettet står et støvet sted eller skal kunne holde insekter ude.
• Planlæg plads til køleprofiler eller en lille blæser, hvis du bruger dem. Husk at lade luften komme til blæseren.
• Undgå at placere varmefølsomme sensorer, fx temperatur- eller fugtsensorer, lige ved varmekilder. De skal have deres egen åbning eller placeres, så de måler omgivelserne og ikke boardets egen varme.

Skal kabinettet stå udendørs, skal ventilationen designes, så regn ikke kan trænge ind. Det kan løses med skråt afskårne slidser, overhæng eller labyrintudformning. Hvis det kræver tæthed, skal du i stedet tænke på pakninger og kabelforskruninger og acceptere, at ventilationen så er begrænset.

Skruestolper og fastgørelse

Skruestolper, også kaldet stand-offs, holder printet i den rigtige højde over bunden. Planlæg dem ud fra de målte huller. De vigtigste detaljer er:

• Stolpens højde skal give plads til loddepinde på bagsiden af printet.
• Hullet i toppen skal passe til den skrue, du vil bruge. Mange udviklingsboards bruger små skruer som M2 eller M2,5, men tjek dit eget board.
• Gevindskæring direkte i printet plast slides hurtigt ved gentagen af- og påmontering. Overvej indstøbte gevindindsatser (heat-set inserts), hvis kabinettet skal åbnes ofte.
• Giv stolperne en blød overgang til bunden, fx med en lille fillet, så de ikke knækker af ved belastning.
• Planlæg også, hvordan låget sidder fast: skruer, snaplåse eller friktionspasning. Snaplåse i PLA kan knække ved gentagen brug, så skruer er ofte mere holdbare.

Kabler, huller og aflastning

Kabler er den detalje, der oftest bliver glemt. Tænk over, hvordan hvert kabel kommer ind og ud, og om det skal kunne tages af:

• Lav kabelhuller med lidt ekstra plads, så stikket kan komme igennem, hvis ledningen skal kunne afmonteres uden at åbne kabinettet.
• Brug aflastning (strain relief), så et rift i kablet ikke trækker i loddepunkter eller skruklemmer.
• Giv ledningerne bøjningsradius inde i kabinettet. Skarpe knæk lige efter stikket belaster både kabel og stik.
• Skal du skille kabinettet ad ofte, så lav en servicevenlig placering af SD-kort og USB-porte, så du ikke skal pille alt ud for at skifte et kort.

Trin 3: Vælg materiale ud fra varme og miljø

Materialevalget afhænger af, hvor kabinettet skal stå, og hvad det skal tåle. Det er også her, forskellen på hjemmeprint og bestilt print ofte bliver tydelig, for de mere krævende materialer stiller større krav til udstyret.

Indendørs i stuetemperatur

PLA er nemt at printe og giver pæne overflader, og det er et godt valg til prototyper og kabinetter, der står indendørs uden megen varme. Det bliver dog blødt ved forholdsvis lave temperaturer, så det er ikke det bedste valg til kabinetter, der står tæt på varmekilder, i en bil eller bag glas i sollys. PETG er lidt sejere og tåler fugt og kemikalier bedre, hvilket gør det til et godt kompromis til smart home-enheder, sensorer og kabinetter, der skal tåle lidt mere.

Varme, kraftig belastning eller teknisk brug

Når kabinettet skal rumme strømforsyninger, motordrivere eller andet, der afgiver varme, eller hvis det skal tåle mekanisk belastning, er tekniske materialer relevante:

• ABS tåler mere varme end PLA og er et klassisk teknisk materiale til kabinetter. Læs mere i ABS til 3D-print: Derfor er materialet stadig relevant i 2026.
• ASA ligner ABS, men er bedre til udendørs brug, fordi det er mere UV-bestandigt.
• PA/Nylon er sejt og slidstærkt og egner sig til kabinetter med snaplåse, hængsler eller dele, der udsættes for slid.
• PC (polycarbonat) og PCTG er stærke og slagfaste materialer, hvor PC særligt bruges, når kabinettet skal klare høje temperaturer.
• Kulfiberforstærkede filamenter giver stivhed og dimensionsstabilitet, hvilket er nyttigt til større kabinetter, der ikke må vride sig.

Udendørs eller indendørs

Sollys, regn, frost og temperaturudsving belaster plast over tid. Til udendørs brug er ASA eller PETG normalt bedre valg end PLA. Husk, at selve materialet ikke gør kabinettet vandtæt. Printede lag kan lade fugt trænge ind, så tæthed kræver en gennemtænkt konstruktion med pakninger, kabelforskruninger og eventuelt efterbehandling. Hvis kabinettet skal have en bestemt tæthedsklasse, skal det vurderes og testes i den konkrete konstruktion, ikke antages ud fra materialet alene.

Sikkerhed ved netspænding og batterier

Rummer kabinettet 230 V eller et litiumbatteri, er kravene anderledes. Her er brandsikkerhed, afstande, isolering og berøringsbeskyttelse afgørende, og det er ikke noget, man bør gætte sig til. Arbejde med netspænding i Danmark er reguleret, så få en autoriseret elinstallatør til at vurdere løsningen, og se Sikkerhedsstyrelsens vejledninger for gældende regler. Til hobbyprojekter anbefales det at bruge færdigtestede, CE-mærkede strømforsyninger og holde sig til lavspænding, hvor det er muligt.

Trin 4: Lav et simpelt CAD-udkast

Du behøver ikke at være professionel designer for at tegne et godt kabinet. Et simpelt udkast i et gratis eller billigt CAD-program er nok. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret og parametrisk, så du nemt kan justere mål senere.

Arbejdsgang i CAD

1. Tegn printet som en klods. Brug de målte mål for længde, bredde og højde. Tilføj større komponenter som separate klodser.
2. Placér skruehuller og stolper ud fra de målte positioner.
3. Tegn kabinettets indre rum med klaring rundt om printet, så der er plads til ledninger og luft.
4. Tilføj vægtykkelse. Vælg en tykkelse, der passer til din printers dyse og belastningen. Tynde vægge er svage, tykke vægge koster plads og materiale.
5. Lav åbninger til porte. Gør dem lidt større end selve stikket, så printtolerancer ikke blokerer for kablet.
6. Design låg og samling. Skruer, snaplåse eller skydelåg.
7. Tilføj ventilation, monteringsører og eventuelle mærkater eller fordybninger til tekst.

Tolerancer og printretning

FDM-print er aldrig millimeterpræcist uden justering. Huller bliver ofte lidt mindre end tegnet, og dele, der skal passe sammen, kræver klaring. Som tommelfingerregel skal du give passende dele lidt luft, typisk et par tiendedele millimeter, men den rigtige værdi afhænger af din printer, dit materiale og dine indstillinger. Print en lille testbrik med huller og tappe i forskellige størrelser, og brug resultatet i dit design.

Tænk også på printretningen. Lagene er svagest på tværs, så skruestolper og snaplåse skal helst printes, så lagene ikke belastes direkte på tværs. Undgå store overhæng, som kræver support, hvis du kan løse det med en anden orientering eller en lille ændring i designet.

Trin 5: Test med en prototype før den endelige version

Et kabinet, der ser rigtigt ud på skærmen, passer ikke nødvendigvis i virkeligheden. Derfor er en prototype næsten altid en god idé, især hvis du overvejer at bestille flere ens eller printe i dyre tekniske materialer.

Print en hurtig og billig prototype

Prototypen behøver ikke være pæn. Brug PLA, lav lavt fyld, og print hurtigt. Formålet er at tjekke pasformen, ikke overfladen. Hvis kabinettet er stort, kan du nøjes med at printe de kritiske dele, fx bunden med skruestolper og portåbninger, i stedet for hele kassen.

Det skal du teste

• Passer printet over stolperne, og flugter skruehullerne?
• Kan alle kabler sættes i med det rigtige stik, og kan de tages ud igen?
• Kan SD-kort, knapper og LED’er bruges og ses?
• Er der plads til de højeste komponenter og til ledningerne?
• Lukker låget, og sidder det fast uden at presse på komponenterne?
• Bliver elektronikken for varm, når den kører over længere tid? Lad den køre i kabinettet, mærk efter og overvåg temperaturen, hvis boardet kan måle den.
• Kan du skille det ad igen uden at ødelægge det?

Noter alt, der skal justeres, direkte i CAD-filen, og print en ny version, hvis ændringerne er store. To runder er ofte nok. Når prototypen sidder rigtigt, har du et sikkert grundlag for at printe den endelige version selv eller sende filen til en printservice.

Tjekliste: Det skal du have styr på, før du printer eller bestiller

Brug listen som en sidste kontrol, før du trykker print eller sender en bestilling:

1. Målt printet selv med skydelære: længde, bredde, hullernes positioner og diameter.
2. Målt alle porte og stik og tjekket dem med de kabler, du faktisk bruger.
3. Medregnet komponenter ovenpå og nedenunder, fx HAT, kølere, loddepinde og batterier.
4. Planlagt ventilation med åbninger, der passer til varmeudviklingen og placeringen.
5. Tegnet skruestolper med den rigtige højde og hulstørrelse, og besluttet om du bruger gevindindsatser.
6. Planlagt kabelindføringer med plads til stik, aflastning og servicevenlig adgang.
7. Valgt materiale ud fra temperatur, sollys, fugt og mekanisk belastning.
8. Taget højde for tolerancer og printretning i designet.
9. Printet og testet en prototype med det rigtige board og de rigtige kabler.
10. Vurderet sikkerheden ved netspænding, batterier og varme, og søgt rådgivning, hvor det er nødvendigt.
11. Gemt filen i et almindeligt format som STEP eller STL, og skrevet en kort beskrivelse af krav og antal.

Sådan bestiller du et kabinet, der passer første gang

Hvis du vælger at få kabinettet printet af en professionel, er forberedelsen den samme som til eget print, men du skal være ekstra tydelig i din kommunikation. En printservice kan som regel arbejde med din egen 3D-fil, og mange tilbyder også rådgivning om materiale og design. Hos 3DPrint-Tech kan du fx få printet egne filer eller få hjælp til at vælge materiale ud fra de krav, dit produkt skal opfylde.

Det bør du sende med

• 3D-filen i STEP eller STL. STEP er ofte bedst, hvis der skal laves små justeringer.
• Antal: ét stk., en lille serie eller gentagne bestillinger.
• Brugsmiljø: indendørs eller udendørs, temperatur, fugt, sollys og kemikalier.
• Materialeønske eller krav, fx slagfasthed, varmebestandighed eller UV-holdbarhed.
• Kritiske mål, fx huller, pasflader og monteringspunkter, hvor præcisionen betyder mest.
• Billeder eller en kort beskrivelse af printet og tilbehør, så printpartneren kan se, hvad kabinettet skal rumme.
• Ønsker til finish, fx farve, overflade eller eventuel efterbehandling.

Typiske fejl at undgå

• At sende en fil uden at have testet pasformen med en prototype.
• At vælge et materiale efter udseende frem for brugsmiljø.
• At glemme, at kabler og stik fylder mere end portene.
• At lave for tynde vægge omkring skruestolper og snaplåse.
• At springe over at oplyse om varmekilder i kabinettet.

Skal du have flere ens kabinetter, så vent med at bestille hele serien, til du har bekræftet pasformen på ét eksemplar. Det er næsten altid billigere at rette en fil end at bruge en hel serie på en lille designfejl.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge et standardkabinet i stedet for at få lavet et?

Ja, hvis dit print, dine porte og din ledningsføring passer til en standardkasse, er det en hurtig løsning. Mange projekter kræver dog tilpasninger, fx særlige udskæringer, sensorer eller monteringsløsninger. Så er et skræddersyet kabinet ofte enklere og pænere end at modificere en færdig kasse.

Hvilket materiale skal jeg vælge til et kabinet til Raspberry Pi eller ESP32?

Til indendørs brug uden meget varme er PLA eller PETG ofte tilstrækkeligt. Hvis kabinettet står varmt, udendørs eller skal tåle mekanisk belastning, er ABS, ASA, PC, PCTG eller PA/Nylon mere relevante. Vælg ud fra, hvor kabinettet skal stå, og hvor varmt det bliver, ikke kun ud fra, hvad din printer kan.

Er et 3D-printet kabinet vandtæt?

Ikke automatisk. Printede lag kan have små åbninger, og samlinger, kabelindføringer og låg er svage punkter. Til udendørs brug skal kabinettet designes med pakninger, kabelforskruninger og eventuel efterbehandling, og tætheden skal testes i den konkrete konstruktion.

Hvor mange prototyper skal jeg printe?

Ofte er en til to nok. Første prototype afslører de store fejl som forkert placerede huller og manglende plads, den anden bekræfter rettelserne. Er designet komplekst, eller skal du bruge flere ens kabinetter, er det klogt at teste grundigt, før du går videre.

Hvilke filer skal jeg sende, hvis jeg vil have kabinettet printet af andre?

Send helst en STEP- eller STL-fil sammen med en kort beskrivelse af antal, materiale, brugsmiljø og de mål, der er kritiske. STEP giver mulighed for små justeringer, mens STL er den mest almindelige printfil. Er du i tvivl om materiale eller design, kan du spørge printservicen til råds, inden du bestiller.